dalen, Trysil, Vermeland og Herjedalen, medens Pilegrimenes Reiser ad de vestligere Veie, saavidt vides, ikke have efterladt sig lignende Minder.
Ved Dalby Kirke i Vermeland, der foruden med andre Billeder ogsaa var prydet med saavel Norges som Sveriges Rigsvaaben, laa en Eng, hvor vandrende Munke og Pilegrime (»Wallaremän«) samledes to Gange om Aaret, først ved Botvidsmessen (28 Juli),[1] førend man drog nordover, derpaa ved Mikkelsmessen om Høsten, naar man var kommen tilbage fra Throndhjem »og da drog enten til St. Brita i Vadstena eller endog videre til Rom«. Ved begge Leiligheder, heder det, modtoges Pilegrimene paa Almuens Bekostning, og man fornøiede sig ved Dands og anden Forlystelse, hvorfor Almuen siden stod i den Formening, at en Del Fordybninger i Engen vare Spor af de Dandsendes Fødder. Nordligst i samme Pastorat skal have ligget et Kapel ved Navn Hølje, hvor der holdtes Gudstjeneste af Munke for de fromme Reisende.[2] Paa norsk Grund var Eidskogs Kirke en kjendt og besøgt Station. Her fortalte Sagnet, at St. Olaf i sin Tid havde hvilet, rimeligvis paa sin Flugt fra Norge 1029. Et stort Kors var siden blevet reist her til hans Ære, og i 1394 befalede Oslos bekjendte Biskop Eystein Aslakssøn ved sin Visitats paa Stedet, at Korset, der da syntes at være forsvundet, skulde fornyes og vedligeholdes, samt at der skulde opføres
- ↑ Botvidsmessen synes dog at have været en lidet rimelig Tid, da det er Dagen før St. Olafs egen Hovedfest; maaske er det en Forvexling med Botolfsmessen (17de Juni).
- ↑ Erik Fernow, Beskrifning öfwer Wermeland, Gøtheborg, 1773. S. 202–203. Cfr. Styffe, Skandinavien under Unionstiden, S. 140, samt Hammarin, Carlstads Stifts Herdaminne, Carlstad 1846, I. S. 294–295.
