Side:Norske helegener.djvu/28

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
II.


Olafs Dyrkelse i Norge i den tidligere Middelalder. Værdalen. Nidaros. Pilegrimsfarter fra Nordtydskland, Sverige, Danmark, England, men fornemmelig fra Norge selv. veiene til Nidaros. Olafsdagen. Olafsskrinet. Andre Olafskirker og Olafsklostre. Naturgjenstande, kaldte efter Olaf. Hans Dyrkelse i de norske Bilande.

I Værdalen, hvor Kong Olaf havde lidt Martyrdøden, vedligeholdtes naturligvis altid Erindringen om ham. Her havde hans tidligste Jertegn fundet Sted. Man viste og viser der ogsaa endnu Steder, hvortil Sagn om Helgenen knytte sig, en Sten hed saaledes St. Olafs Skaal, en anden hans Bæger o. s. v. Navnlig maa dog mærkes den endnu bevarede Hovedkirke, opført, som det antages, i det tolvte Aarhundrede.[1] Den skal være opført paa det Sted, hvor Kongen var falden, ja Stenen, hvorpaa han udaandede, skulde være indmuret i Alteret, saa at den synlig stak frem af dette.[2] Om Kirken fortælles ogsaa følgende Legende. Da den skulde indvies og Biskoppen var kommen, hændte det, at ogsaa en Konge var tilstede i Heredet og var bleven meget

  1. N. Nicolaysen, Norske Fornlevninger, S. 633–634.
  2. Gammel norsk Homiliebog, udg. af C. R. Unger. S. 167.