Side:Norske helegener.djvu/233

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
Tillæg.

S. 10. Med Hensyn til nordiske Valfarter til Compostella fortjener at mærkes, hvad Olaus Magnus anfører (Hist. de gent. Septentr., lib. II. cap. 2): Nulli frequentiores in memoria Aquilonarium hominum sunt, quam Hispanici montes, quos olim illustres ac nobiles et plebeiae sortis personae ad Compostellam peregrinando laboriose peragrarunt, magnifica regum hospitalia miris laudibus prosequentes, eo quod humanissime in eisdam recepti sint et optime consolati.

S. 52. Bemærkningen om »praepositus« bør udgaa; dette Udtryk, der kun er en slet Oversættelse, findes nemlig ogsaa i andre latinske Lectioner om Olaf.

S. 62. At dog Mindet om Olaf har holdt sig længere i England, end man ellers kunde være tilbøielig til at antage, sees af et mærkeligt Vidnesbyrd fra 1557, altsaa fra den ved Dronning Maria fremkaldte catholske Reactions Tid. Endnu i det nævnte Aar benyttedes nemlig Olafs Helgenhistorie som Sujet for et geistligt Skuespil i London, et af de saakaldte miracles. (Adolf Ebert: Die englischen Mysterien, Jahrbuch f. romanische und englische Literatur, I, Berlin 1859, S. 165).

S. 67. Efterat denne Bog allerede var færdig, er i Chra. videnskabs-Selskabs Forhandlinger (1878, No. 11) af Y. Nielsen meddelt en Gildeskraa for St. Catharinas og St. Dorotheas Gilde i Bergen, rimeligvis fra fjortende