sin Tid i Thelemarken og lød saaledes: En Mand saa engang, at hans Nabo vilde ud at kjøre, og raabte til ham: »Ved du ikke, at det er Brettemessedagen idag, du maa ikke kjøre, thi ellers bliver du ulykkelig,« men den Anden svarede: »Brætte mig hid og brætte mig did, saa vil jeg brætte mig hjem et Hølæs.« Han reiste da, men underveis brækkede Hesten sit Ben.[1] Ligesaa gaves der endnu i forrige Aarhundrede den Overtro, at man ikke maatte kjæmme sit Haar paa den hellige Agathes Dag.[2] Størst Interesse for en kommende Undersøgelse af disse middelalderlige Forestillinger og sædvaner vil dog visselig her som andensteds Jomfru Marias Dyrkelse frembyde.
- ↑ Wille, Beskrivelse over Sillejord, S. 244–245.
- ↑ E. Pontoppidan, Everriculum fermenti veteris, p. 86–87. Agathe er som bekjendt hos Almuen blevet til Aagot, hvilket Navn i den senere Tid er blevet et Modenavn blandt andre Stænder, naturligvis fordi man har indbildt sig, at det var et ægte nationalt Navn.
Bugge har meddelt mig, at Navnet Brictiva eller Brettiva muligens ligesom Sunniva turde være frankisk (Brecht vêfa, Berchtwaifa).
