Hopp til innhold

Side:Norske helegener.djvu/234

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Aarhundrede, hvoraf man ser, at de tydske Kjøbmænd i Bergen pleiede at drikke et Bæger for St. Olaf med Ønske om, »at de i hans Land maatte opføre sig og kjøbslaa saaledes, at de kunde blive salige«.

Paa »der grosse Lobben« (Bergefarernes Compagnihus i Lübeck) skal indtil for kort Tid siden have staaet en Olafsfigur udenpaa Gavlen.

S. 70. I Warmoestraat, en Hovedgade i Amsterdam, kaldes et Sted endnu St. Olafs Port. (Meddelt af Y. Nielsen).

S. 80. Endnu i Begyndelsen af dette Aarhundrede var det Skik i de romsdalske Bygder, at Folk i Havsnød, eller naar »Ildstegnet« havde vist sig over deres Gaarde o. s. v., lovede »Olspenge« til Throndhjems Hospital. Man havde eller har ogsaa det Ordsprog: »Det er let at love Olspenge, naar Kjærringen er med«, sigtende til, at Konerne ofte søgte at hindre sine Mænd i deslige Løfters Opfyldelse. Endnu hersker der i flere nordenfjeldske Bygder den Overtro, at Gaver til Throndhjems Fattighus bringe Giveren større Velsignelse, end Almisser til Hjembygdens Fattige. (Meddelt af Stud. philol. O. A. Øverland).

S. 119. Prof. Dr. Gustav Storm er ogsaa i Besiddelse af en Afskrift af et Manuscript i det kgl. Bibliothek i München »de sancto Olavo rege, norwegie et dacie martire«, (Catal. No. 1703, b., Fol.), hvilket jeg, efterat vedkommende Afsnit af min Bog var færdigt, ved hans Forekommenhed har havt Anledning til at se. Man vil her bl. A. finde det Lübeckske passionales Legender i latinsk Form.