efter Reformationen. Et mærkeligt Exempel herpaa kjendes fra den saakaldte Kalmarkrigs Tid. Da der i Aaret 1611 sendtes en Speider fra Norge ind over de svenske Grændser, hørte denne Bønderne i Vermeland fortælle, »at nu vilde den gamle Krønikebog gaa for sig, som hellige Broder Staffen haver gjort, at udi de sidste Dage skulde der komme en Herre udi Sverige, skulde hede Carolus, og han skulde sledske sig ind som en Ræv, han skulde føre et Levnet som en Løve, og han skulde igjen udjages som en Hund; og udi hans Tid skulde der falme meget Blomster udi Sverige« o. s. v.[1]
Klostermanden Staffen er altsaa en svensk i Norge localiseret hellig Mand. Men ogsaa andre, meget ældre Traditioner, der knytte sig til Navnet Staffen, ere fælles for begge Broderfolk.
Svenske Forfattere meddele adskillige Sagn om en hellig Staffen (Stephanus), der skal have været Helsinglands Apostel.[2] Sandsynligvis er han den samme Mand, som Adam af Bremen kalder »Stenphi« (Steinfinn), og om hvem denne Forfatter fortæller, at han blev sendt til Helsingland af Erkebiskop Adalbert og der udrettede meget for Guds Rige.[3] Et sagn fortæller, at denne
- ↑ Norske Samll., 8vo, II. S. 51. Som man strax vil se, er denne Spaadom intet andet end en Gjenklang af de bekjendte Ord om Bonifacius VIII. (»intrabit ut vulpes, regnabit ut leo, morietur ut canis«), der tillægges denne Paves Formand, Coelestin V., der nedlagde sin Værdighed 1295.
- ↑ Ihre, De S. Stephano, primo Helsingorum apostolo, 1748.
- ↑ »In confinio Sueonum et Normannorum habitant Scritefinni, quos aiunt cursu feras praeterire. Civitas eorum maxima Halsingland, ad quam primus ab archiepiscopo designatus est Stenphi episcopus, quem ipse imitato nomine Symonem vocavit. Qui etiam mulsot
