andring og om Domkirkens Brand og Forfaldelse og om Klostres og Munkes Ødelæggelse og om deres Communs og Sacristis Berøvelse, om Stenviksholms Slots Opbyggelse og andet saadant, som siden er gangen for sig. Samme Broder Staffen kunde ikke lide, at nogen doblede, men hvor han kom og saa Nogen spille Kort eller Terning, da græd han, og der, som han kunde komme tilpas dermed, tog han Terninger og Kortspil fra dem og kastede dem paa Ilden.«[1]
»Hellig Broder Staffen« har imidlertid ikke været ugen norsk, men en svensk Klostergeistlig. I Sverige har der nemlig virkelig levet en Mand af dette Navn. Han var Abbed i Gudeberga eller Huseby Kloster i Dalarne 1487, fra hvilket Aar man har et Brev udstedt i hans Navn, men vel conciperet af en Anden, hvori han selv kalder sig »Broder Helge Staffen«, hvilket synes at vise, at han allerede i levende Live gjaldt for hellig.[2] Forøvrigt er der Intet i Veien for at antage, at denne Mand kan have opholdt sig nogen Tid paa Tuterøen, om just ikke paa den af Peder Claussøn antagne Tid, thi dette Kloster tilhørte ligesom Gudebergas Cisterciensernes Orden.
At den norske og den svenske Staffen ere en og samme Person, bliver saa meget tydeligere deraf, at Staffen ogsaa i Sverige fremtræder som Prophet.[3] Hans Spaadomme synes at have været særlig yndede blandt Bønderne og forekom i Folkemunde endnu meget længe
