tagelsen af den bekjendte Neslands Kirke, to Smaabilleder af Bly med latinsk Omskrift, der vise sig at være Pilegrimstegn, hjembragte fra Vadstena; et lignende er ogsaa fundet i Jorden i Oslo.[1] Overhovedet fandt her Salg af deslige Gjenstande Sted i meget betydelig Maalestok, og Kunstfærdigheden stod i det Hele meget høit i Vadstena. Olaus Magnus[2] omtaler særlig nogle Billeder af den hellige Jomfru, der vare saa berømte, »at fromme Mennesker reiste lige fra Throndhjem til Vadstena for at beskue dem«.
Af Birgittas Jertegn skal to hidsættes, fordi de angaa Norge og indeholde tidsbilledlige Smaatræk. Det første af dem er henlagt til Akershus Slot i dets ældste Dage og minder i flere Henseender om St. Olaf og den af Venderne fangne Danske (S. 25). Det andet Jertegn er aabenbart et Minde fra de langvarige og ødelæggende, men meget lidet bekjendte Grændsekampe, som i fjortende og femtende Aarhundrede jevnlig førtes med Russer og Kareler. Forøvrigt fortælle endnu adskillige andre af Birgittas Jertegn om norske Mænd og Kvinder, men de frembyde ingen særlig Interesse.
»En Adelsmand ved Navn Gaste[3] fra Oslo blev ved Palmesøndagstider i Aaret 1376 greben paa sin Konge Haakons Befaling og tilligemed en eneste Tjener kastet i et mørkt Fængsel paa Fæstningen Akersborg, hvor han blev bunden til en Træpæl og sluttet i de
- ↑ I. Undset, Universitetets Samling af nordiske oldsager, Kra. 1878, S. 69.
- ↑ Hist. de gent. Septentr., lib. XIII, cap. 51. (Ed. Romae 1554, p. 472).
- ↑ I Originalen: Nobilis quidam Gotherinus. Navnet Gaste, der sandsynligvis skal være et Familienavn, kunde synes at tyde paa Slægten Gerst eller Gest.
