Ifald der var Tale om at gaa nærmere ind paa den hellige Birgittas rige og mærkværdige Historie, vilde hun selvfølgelig ikke høre hjemme hverken blandt norske eller »mindre« Helgener. Her skal imidlertid kun nogle enkelte Træk anføres, der særlig angaa denne Helgenindes og hendes Datters Forhold til Norge.
Birgitta var som bekjendt født i Begyndelsen af 14de Aarhundrede og tilhørte det høieste svenske Aristokrati, ligesom ogsaa hendes Orden havde et fremtrædende aristokratisk Præg og særlig var beregnet paa Adelen. Hun havde stedse været af et fromt Sind, besøgte tidlig St. Olaf i Throndhjem og St. Jacob i Compostella, og efterat hun 1344 var bleven Enke, viede hun sig ganske til fromme Øvelser, forlod 1346 Sverige og tilbragte for det meste sit Liv i Italien. Efter at have valfartet til flere hellige Steder, endog til Jerusalem, døde hun 1373 i Rom. Allerede før sin Død havde hun opnaaet pavelig Bekræftelse for sin Orden, der opkaldtes efter Frelseren selv, og hvis Regel var af eiendommelig Beskaffenhed, idet Klostrene skulde have et dobbelt Convent, saavel Søstre som Brødre. Allerede
