Skrin i Nidaros.[1] Der haves egne Sagaer ogsaa om ham, ligesom om de ovenomtalte Helgener Jon og Thorlak.[2]
Disse to islandske Biskoppers ophøielse til Helgener er ikke uden al Lighed med Erkebiskop Eysteins i Moderlandet. Deres Bestræbelser i Livet havde gaaet i samme Retning som hans. Vel var der paa Island intet Kongedømme at bekjæmpe, men der var efter Landets fattige Leilighed dog et Aristokrati, og dette havde hidtil udøvet Patronatsretten over Landets Kirker og saaledes behersket Geistligheden. Thorlak og Gudmund havde begge med lige Iver, om end ikke med lige Dygtighed, kjæmpet for den canoniske Rets Bestemmelser og imod det nævnte Patronat, og efter deres Død var det deres Eftermænds Erkjendtlighed, der skaffede dem Skrinlægningens Ære.[3]
