han angrede sin Synd.«[1] »Gjerne vil jeg angre,« sagde Broder Bjørn, »og tro paa hans Helligdom, hvis han vil tage min Sygdom bort, og jeg vil ogsaa imorgen prædike for godt Folk om hans Liv og Jertegn.« Da han havde sagt dette, var det strax forbi med hans Sygdom, og han stod frisk op og prædikede Dagen efter fagert for Folket om den hellige Thorlak.[2]
Thorlaks Helgendage vare 20de Juli og 23de December. De i Norge brugelige Bønner og Lectier til hans Ære findes i Breviarium Nidrosiense.«[3]
Den tredie af de hellige Biskopper er Gudmund Aressøn, Biskop i Hole 1201–1237 og skrinlagt 1237. Han nød allerede i levende Live Anseelse for Hellighed, men var forøvrigt et yderst forfængeligt og trættekjært Menneske, laa i Strid baade med Geistlige og Lægfolk og var en Tid endog landflygtig fra Øen. I Catholicismens sidste Dage gjordes et ret mærkeligt Forsøg paa at faa hans Hellighed erkjendt af Paven ved formelig Canonisation. Dette Forsøg udgik fra den bekjendte Biskop Jon Aressøn i Hole, samtidig med dennes Indvielse til Biskop 1524. Han henvendte sig til sin Metropolitan, Olaf Engelbrektssøn, og denne igjen til sin Commissionær i Rom. Svaret blev imidlertid omtrent det samme, som nogle Aar tilforn var givet Christiern II. angaaende Hellig Haakon. For tre hundrede Ducater
- ↑ Dette er et Træk, som oftere har været localiseret, og som gjenfindes i Almuesagn endnu i vore Tider. Den »vise« Hr. Søren Schive i Bjelland i Mandals Provsti († 1702,) satte saaledes i Kvinesdal, hvor han drev Tømmerflødning, en Lieutenant fast, saa at han i atten Timer maatte staa med Sabelen i udstrakt Haand, indtil Hr. Søren løste ham. L. Daae, Norske Bygdesagn, I. S. 41.
- ↑ Biskupa Søgur, I. S. 809–811.
- ↑ De ere derfra aftrykte i Danske Magazin, III. S. 9–11.
