Den ældste af dem var Jon Øgmundssøn, den første
Biskop af Hole, der døde 23de April 1121 og erklæredes
for Helgen og skrinlagdes 3die Marts 1198. Begge
de nævnte Dage vare senere hans Festdage. Hans Liv
og Jertegn behandles udførligt i flere Sagaer.[1] Hans
Moder skal som Barn have været med sine Forældre
paa Besøg i Norge og Olaf, som dengang endnu
levede, prist hende lykkelig som den, der i sin Tid
skulde føde Islands bedste Søn.[2] Selv gjorde Jon ogsaa
en Pilegrimsreise til Nidaros.[3]
Den anden er Thorlak Thorhallessøn, Biskop af Skaalholt 1178–1193, skrinlagt i sin Kathedralkirke 1198.[4] Ogsaa hans Levnet og Mirakler fortælles i særegne Sagaer.[5] Af Miraklerne vedkomme enkelte Norge, og Thorlak har maaske været ikke saa lidet dyrket ogsaa blandt os. En Kvinde i Graabaksgaarden i Nidaros, der forslog sig slemt, da hun vilde gaa i Ottesang, helbrededes ved at paakalde Thorlak, ligesom en rig Nordmand, der for Kjøbmandsfærd, men overfaldtes af Røvere, reddede en Del af sit Gods ved samme Middel og derefter begav sig i pilegrimsfærd til Skaalholt.[6]
Om Thorlak paastaaes det, at han har været dyrket ikke alene paa Island og i Norge med Bilande, men ogsaa i flere andre Lande, saasom i Danmark, Sverige, England og Skotland,[7] ja endog i Constantinopel. En Legende om hans Dyrkelse her er ret mærkelig, fordi
