høre Messen, fortalte derefter Jertegnet, og alle priste Gud.[1]
I St. Magnus’s Kathedralkirke blev imidlertid endnu en af Øernes Jarler, hans nære Frænde, skrinlagt som Helgen. Det var den af sin Samtid meget høit agtede og afholdte Ragnvald (Kale) Kolssøn, en Nordmand, født og opvoxet paa Agder, men Søstersøn af den hellige Magnus. Dette Slægtskab bevirkede, at Sigurd Jorsalafarer gjorde ham til jarl over Halvdelen af Orknøerne (1129), hvor han længe herskede med Ære. Han er navnlig bleven berømt ved det Korstog til det hellige Land, som han foretog i Forening med Erling Skakke i Aarene 1151–1155, og derhos ogsaa som en meget frugtbar og paa sin Maade heldig Skald.[2] Nogen Tid efter Hjemkomsten fra det hellige Land blev Ragnvald dræbt paa Katanes 20de August 1158. Der opkom snart Sagn om hans Hellighed, og i Aaret 1192 blev han skrinlagt.[3] Det hedder endog, at han blev formelig canoniseret af Pave Coelestin III., men denne Paastand tiltrænger dog visselig Bevis.[4] Ifald det virkelig var sandt, vilde Ragnvald mærkelig nok være den eneste Helgen i den norske Kirke, hvem denne Ære vederfaredes. Han er neppe bleven dyrket i Norge, men kun paa sine Øer og i Skotland.
Af islandske Helgener naaede tre, samtlige Biskopper, en høi Anseelse paa Øen, tildels ogsaa i Norge.
- ↑ Orkneyinga Saga ok hins helga Magnusar, S. 538 fgg. Et andet Jertegn, der henlægges til Norge og sættes til Harald Gilles Tid, læses sammesteds S. 530 fgg.
- ↑ R. Keysers Efterladte Skrifter, I. S. 325–326.
- ↑ Isl. Ann. p. 78.
- ↑ P. A. Munch meddeler det uden at anføre Hjemmel. (N. F. Hist. II. S. 948).
