hvorhos hans Jertegn og Hymner til hans Ære findes optagne i det Aberdeenske Missale, hvorfra de ere gaaede over i Acta Sanctorum.
Af denne Helgens mange Jertegn skal alene anføres følgende: Der var en Mand paa Øerne ved Navn Eldjarn Vardessøn, der under en langvarig Hungersnød blev saa syg, at han maatte kjøres Gaard imellem Thorsdag efter Paaske kom han saaledes til en Gaard, hvor der boede en Præst. Han overnattede her og lod sig den følgende Dag bære til ottesang og blev saa liggende syg i Kirken, efterat de øvrige havde forladt den. Her tænkte han da alvorlig over sin Skjæbne, mindedes bedre Dage, da han var frisk og rig, og lovede, om Gud nogensinde gav ham Sundheden tilbage, at faste i sex Dage, saavel foran St. Magnus’s som St. Olafs Fest. Præsten var imidlertid kommen tilbage til ny Gudstjeneste og havde læst Epistelen. Da faldt den syge Mand i Søvn, og de omstaaende holdt ham for død. Medens han sov, saa han et Syn, et stort Lys hvorefter fulgte en skjøn Mand, der tiltalte ham og spurgte: »Eldjarn, er du nu svag?« Han syntes at svare: »Det synes saa, men maaske er jeg det dog ikke, men hvem er du?« Den skjønne Mand svarede: »Her er den hellige Jarl Magnus Erlendssøn, vil du blive frisk? Den hellige Kong Olaf hørte dine Bønner og det Løfte, som du gjorde for din Helbredelse, men han har sendt mig hid for at give dig din Helse, thi en Kone har paakaldt ham vester i Fjordene, og derfor er han selv reist did for at helbrede hende.« Efter disse Ord begyndte Magnus at røre ved ham, men da Evangeliet læstes, vaagnede Eldjarn og bad de omstaaende om at reise ham op. Til alles Forbauselse kunde han nu staaende
