af helligt Eneboerliv i Norden selv. Saaledes fortælles der, at en af de islandske Landnamsmænd Ásolf Alskik, der var kommen fra Irland, først boede med nogle Venner i en Hytte eller Skaale, hvor der senere opførtes en Kirke, derpaa flyttede til en anden Hytte ved »Iraa« (den irske Aa) og endelig blev Eneboer i en »Kove«, hvorfor han siden ansaaes for den »helligste Mand«.[1] Om en islandsk Kvinde, Hild, fortælles, at hun, efter først at have søgt Ensomhed i en Fjeldheller, boede sonr Nonne i en liden »Kove«, søndenfor Choret i Hole Kirke, hvor hun tjente Gud med Bøn og Faste Nat og Dag.[2] Det er derfor sandsynligt, at vi i den hellige Tove maa se en lignende from Eneboer, der maaske efter Døden er bleven dyrket i sin Kove ved Tuddals Kirke.
Diplomer af 1467 (fra Brunkeberg i Øvre Thelemarken) og af 1488 fra Opdals Annex i den øvre Del af Numedalen omtaler «Taraldsmesse-Dagen«[3] uden nærmere at bestemme den, og i et Brev fra Sillejord i Thelemarken anvendes endnu i 1585 den samme os ubekjendte Messedag til Datering.[4] Hertil indskrænker sig vor Kundskab om den hellige Tarald. Muligvis kan dog følgende Omstændighed staa i Forbindelse med ham. Paa Sillejords Kirkegaard skal foruden den egentlige Sognekirke, der var viet St. Olaf, ogsaa have staaet en anden for »HIarald«.[5] At denne sidste skulde
- ↑ Islands Landnamabok, I. cap. 15–16.
- ↑ Biskupa Søgur, I. S. 204 fgg.
- ↑ Dipl. Norv. IX. S. 371. Diplomet af 1457 er utrykt.
- ↑ I det Deichmannske Bibliothek (utrykt).
- ↑ H. J. Wille, Beskr. over Sillejords Præstegjeld, S. 18. En Tradition om Sillejords Kirke fortælles i »Rupe-Ber« af Jørund Telnes, Hamar 1878. S. 39–40.
