Res obscura quidem est ignobilitate virorum
Mira tamen.
Ov. Met. VI. 319–320
Bondehelgener. Tove. Tarald, Tollef Salemand, alle i Thelemarken. Besse paa Knaben. Visknut i Gausdal. Senere Præster med overnaturlige Gaver. Eldbjørg.
Der gives en Klasse af hellige Mænd, som jeg vil kalde Bondehelgener. Det er Personer, som ikke kjendes af Historien, men som Almuen i en enkelt Bygd eller i en noget videre omkreds har anseet for hellige, og hvis Dage maaske endog ere ihukomne ved Messe i en og anden Kirke. De af disse Helgener, der nu kjendes, synes alle at høre hjemme i Thelemarken.
I Tuddal, Annex til Hjertdal i Øvre Thelemarken, nævnes i et Document af 1359 den hellige Tove. Kirken var ved den nævnte Tid afbrændt ved Vaadeild, og en Ketil Karlssøn havde kort forud slukket Lyset i den hellige Toves Kove.[1] I vore Helgensagaer findes, hvor hellige Eneboere og Pilegrime omtales, netop Ordet kofi anvendt om Hytter, hvori de have boet i Nærheden af Kirker.[2] Der mangler heller ikke Træk
