ja der opkom i den hanseatiske Verden den Overtro, at en samtidig Formindskelse af Sildefiskeriet i Øresund var en Guds straffedom for Kong Olafs skammelige Aflivelse.[1]
Uden at gaa saavidt, som i de ovenfor berørte Tilfælde, antydede man stundom sin andægtige Erindring af mærkeligere Personers sørgelige Endeligt ved at tillægge dem Prædicatet »mild«. Dette Tilnavn faldt saaledes i Hr. Alf Erlingssøns Lod,[2] men blev som bekjendt siden forvansket til »mindre«. Ogsaa Hertug Erik af Sverige, Haakon V.s Svigersøn, fik efter Døden det samme Tilnavn.[3] Hvor Drab og ulykkelig Hændelse havde fundet Sted reistes ogsaa altid et Kors hvorved fromme Forbifarende standsede med Andagt. Herpaa kjendes fast utallige Exempler.
- ↑ Sammesteds, samt Chronik des Lesemeister Demars, hg. von F. H. Grantoft, II. S. 463.
- ↑ F. Ex. i Bergens Rimkrønike (N. Mag. I. S. 25).
- ↑ Svenska Medeltidens Rim-Krönikor, utg. af C. E. Klemming, I. S. 155. Ogsaa dette er blevet misforstaaet, saaledes i Historisk Aarbog for 1878, udg. af S. B. Thrige, S. 106.
burgischen Gesellsch. f. vaterl. Geschichte, hg. von J. M. Lappenberg, Kiel 1855, III. S. 98).
