Menigmands Følelser ved ulykkelige og ubetimelige Dødsfald. Talrige Exempler paa, at Personer, helst af Kongehuset, af denne Grund ere blevne holdte for hellige. Harald Gille. Eystein Haraldssøn. Olaf Gudbrandssøn. Thorleif Breidskegg. Den falske Margreta i Bergen. Den falske Olaf Haakonssøn. »Milde« Hr. Alf og »Milde« Hertug Erik.
Det er et særkjende for Mængdens Betragtning af historiske Begivenheder og Personligheder, at den er tilbøielig til at tage Parti for den ulykkelige og som oftest ikke forstaar, end mindre tiltales af den straffende Retfærdighed. En saadan Tænkemaade, der i og for sig er stemmende med den menneskelige Natur, er udentvivl bleven endnu mere udviklet ved den catholske Lære og Geistlighed. Vi ville derfor jevnlig se, at Omdømmet om en i Livet lidet agtet eller endog forhadt, ja forbrydersk Mand kan slaa helt om, ifald han faar en ubetimelig eller grusom Død. Dette fremtræder allerede tydeligt i det første Afsnit af det smukke Digt Solarljóð, der hidrører fra den norske Kirkes første Tid. Her fortælles nemlig, hvorledes en Røver, over hvis Vei intet Menneske pleiede at komme levende frem, og som aldrig undte nogen det ringeste af hvad
