lige i Ansigtet og hindrede ham i at bruge sine Øine.[1] Man kunde her tænke paa Haakon V., som dog førte Krig med Danmark. Et andet Sted fortæller Olaus om Krystaller og Magneter og erindrer i Anledning heraf, at i Kathedralkirken i Oslo bevares Kong Haakons Sværd med Haandtag af Krystal, »hvilket er et saare skjønt Syn«.[2] Om Forfatteren, der skrev som gammel Mand, maaske kan have forvexlet Mariakirken med St. Halvards, maa staa derhen. Ligeledes saa han i »Kathedral- eller Halvards-Kirken« to grønlandske Kajakker, ophængte over det vestre Indgangsportal, der skulde være tagne fra grønlandske Sørøvere paa et Tog, som Kong Haakon havde foretaget mod dem.[3] Dette Tog er vistnok ligesaa eventyrligt som det ovenfor omtalte danske.
Mellem de Helgenreliqvier, som have tilhørt Minoriterne i Roskilde, omtales ogsaa »et Stykke af den hellige Magnus’s, Norges Konges, Skjorte«.[4] Hvem der her sigtes til, er uvist. Nærmest skulde man tænke paa Magnus Erikssøn (Magnus Smek), der virkelig en kort Tid efter sin bratte Død i Bømmelfjordens Bølger havde et Slags Helgenry.[5] Der haves imidlertid et Sted, som her volder en Smule Vanskelighed, nemlig Klageskriftet af 1424 fra Tønsberg Lens Almue til Kongen og Dronningen over Fogders Paalæg, Hesteløb og Vaaben-
- ↑ Historia de gentibus Septentrionalibus, lib. III. cap. 19.
- ↑ »In cathedrali ecclesia Asloensi regni Norvegiæ ensis Haquini regis pro pulchro spectaculi reservatur.« Ibid. lib. II. cap. 26.
- ↑ Ibid. lib. II. cap. 9. Cfr. P. A. Munch. N. F. Hist., Unionsperioden, II. S. 106.
- ↑ »De camisia sancti Magni, regis Norvegiae.« Scr. Rer. Dan. VIII. p. 300, cfr. p. 210.
- ↑ »Ok kalla menn hann helgan.« Isl. Ann. p. 326.
