At den har været ihukommet udenfor Oslo, vides som sagt ikke, og den opføres heller ikke i det throndhjemske Missale, men i Oslo har den udentvivl været en meget høitidelig Dag, fordi Kongen i sit Testamente havde fastsat, at hans Aartid (anniversarium) skulde feires i Mariakirken med saa store Høitideligheder, som overhoved pleiede at ledsage den festligste Aartid,[1] hvorhos han tillige havde bestemt, at der ved denne Aartid skulde foregaa store Almisseuddelinger, Bespisning af Fattige o. s. v. Saaledes har han selv paa en Maade forberedt sin Dyrkelse som Helgen. Og det kan da neppe være tvivlsomt, at det har været Mariakirkens rige og talrige Geistlighed med dens Provst, Norges Riges Kantsler, i Spidsen, der har gaaet et Skridt videre og i Haakon skaffet sin Kirke en local Helgen.
Om den ovenfor omtalte, af Suhm i sin Tid fremsatte Antagelse, at Æneas Sylvius’s Lovord over Haakon VI.s store Fromhed og overordentlige Popularitet mellem hans Undersaatter skulde bero paa Forvexling med hans Oldefader Haakon V., er beføiet eller ikke, kan jeg ikke afgjøre. En saadan Antagelse maa dog vække
- ↑ »Cum omni sollennitate, qua anniversaria consveverant devotius celebrari«. Dipl. Norv. IV. S. 122.
efter 1503 »kun ved enkelte Leiligheder« optræder i Norge. Disse Leiligheder have dog maaske ikke været saa ganske faa endda. Henrik var nemlig knyttet til sit Fødeland Norge med stærke Baand, havde stedse meget store Besiddelser og længe flere Len her i Landet, af hvis Rigsraad han længe vedblev at være Medlem. Derfor har han vistnok ogsaa oftere været heri Landet. Hans Besøg 1514, 1523 og 1529 ere bekjendte af den politiske Historie, og dertil vides, at han alene i Anledning af Brynla Gods, der maa være blevet gjort ham stridigt, gjorde tre Norgesreiser. (Nye Danske Mag. VI. S. 22).
