Den virkelige St. Haakons Dyrkelse har udentvivl
kun været knyttet til den af ham rigt doterede Mariakirke
i Oslo, hvor han, men heller ikke flere af Norges Konger,
blev begravet.[1] At han har været dyrket andetsteds,
er hidtil ikke paavist. Hvor gammelt hans Alter
i Mariakirken har været, vides ikke, men ialfald har den
Præbende, som hørte dertil, vistnok ikke været til før
Henrik Krummedikes Tid, thi ellers vilde ikke hans
Arving Eske Bilde have kunnet inddrage den helt,
hvad han sees at have gjort, og det ligger derfor nær
at tro, at heller ikke Alteret har været ældre. Hvad
der har bevæget Hr. Henrik til at stifte Præbenden, er
os ubekjendt. Det vides imidlertid, at denne Mand
elskede jordisk Gods, og han har neppe skjænket Noget
bort, uden fordi han ansaa et saadant Skridt klogt eller
nødvendigt. Hans Fader Hartvig, paa hvem han udentvivl
slægtede, havde i sin Tid skjænket Gods til Hovedøens
Kloster. Begge have de udentvivl gjort det for
at dæmpe den Uvilje, for hvilken de i sin Tid bleve
Gjenstand, Faderen i Begyndelsen af Christian I.s Regjering,
Sønnen efter Knut Alfssøns Drab (1503). Knut
Alfssøn nedstammede fra den hellige Kong Haakon V.,
og ved et saadant Offer til den dræbtes Stamfader har
maaske Hr. Henrik troet at styrke sin Stilling i Norge
og samtidig at berolige sin Samvittighed.[2] Haakons
Dag har sandsynligvis været hans Dødsdag, 8de Mai.
- ↑ Folkesagnet fortalte rigtignok, at den var det sædvanlige Begravelsessted for Norges Konger, hvilken urigtige Mening ikke alene forekommer i den forvanskede Vise om Hellig Haakon, men ogsaa derfra er overført til en anden norsk Folkevise (hos Landstad S. 234).
- ↑ Prof. Storm udtaler (Hist. Tidskr. IV. S. 459), at Tiden for Donationen rimeligvis maatte ansættes til omkring 1500, fordi Henrik