hvad angaar Resultatet, skal jeg dog fremhæve, at ogsaa i Haakon Haakonssøn aabenbart i Slutningen af Middelalderen saalangt ned i den følgende Tid, som middelalderlige Traditioner endnu i nogen Udstrækning vedligeholdt sig i Norge, er bleven betragtet som hellig Denne ganske vist feilagtige Antagelse, som har sin Rod i Visens Forvanskning, er nemlig ogsaa kommen frem saavel i Bergens Rimkrønike[1] som i et af Haandskrifterne af Bergens Fundats[2] og endelig i et norsk Necrologium, hvor mellem lutter Helgennavne ogsaa opføres Haakon Haakonssøns Dødsdag som hans Aartidehold.[3]
- ↑ Norske Magasin, I. S. 22.
- ↑ Dette Kildeskrift er trykt i Norske Magasin, I. S. 514 fgg., men i et af Udgiveren, N. Nicolaysen, ikke benyttet Haandskrift (St. Kgl. Bibl. No. 2432, 4to) findes tillige følgende Notits, der vel i det Væsentlige nedstammer fra den forfalskede Vise, men tillige indeholder yderligere Forvanskninger af Historien. Den lyder saaledes:
»Om Hellige Hacken Konning.
Hacken hackensønn Sueriges (!) Sønne Søn haffuer megen och stoer Friihed giffuit de Borgere wdi Bergenn, hannd haffuer och vundidt oc met mact igenn tagit de Øier, Manøe och Synderøe, som Kongen aff Skotlandt nogne aar haffde fra tagit Norigis Krones velde, der Konningerne haffde sinn indbyrdis Ilde liffuit for Kronens herlighed, hannd haffuer och først stifftet wdi Munckeliff Closter, Nunder, S: Birritte (!) til loff och ære, och der til lagt megit Landtgods, Sidenn er hand bleffuenn død paa Veyen, som hand skulle drage til Skotlanndt, Aar 12 lxiij, da haffde hans gode mendt tenckt att lade hannem begraffue effter hanns egen begiering i Opsloe, men guds veder oc vinnd forsatte dennom i Søenn, at de indkomme for Bergenn, der er hand bleffuen begraffuenn i Christ Kircke.« (Afskriften skyldes min Ven C. F. Bricka).
- ↑ Scr. Rer. Dan. V. p. 385. At denne Notits (»XVII Kal. Jan. Artidhold H. Ko. Hakons«) er af yngre Oprindelse, sees allerede deraf, at den er skreven »manu recenti«.
