søns Død«, hvori denne Konge kaldes hellig, bekjendt allerede fra de ældre trykte Visesamlinger, men dog fornemmelig fra den nyeste Udgave.[1] Det laa da nær for dem, der ikke underkastede denne Sag en nærmere Drøftelse, at antage Haakon Haakonssøn for den hellige Kong Haakon, og jeg var selv en af dem, der delte denne Antagelse.
Senere har Professor Gustav Storm anstillet en Undersøgelse af Spørgsmaalet om den hellige Haakon.[2] Uden, som det synes, at have bemærket de ovenfor omtalte danske Lærdes Udtalelser om denne Sag, kom Storm dels ved at gaa nærmere ind paa Gravskriften i den sogndalske Kirke, dels ved en Kritik af den nysnævnte Vise til den allerede af Werlauff og Engelstoft fremsatte, men af dem ikke begrundede Mening, at Haakon V. er den hellige Haakon. »Tredie Mand fra hellig Haakon« viste sig nemlig at passe paa Haakon V.s Datterdatters Søn Haakon Jonssøn, der netop var Eier af Gaarden Hvaal,[3] og Visen bærer tydeligt Præg af oprindelig at være digtet om Haakon V., medens de Partier deraf, som angaa Haakon Haakonssøn, senere ere indskudte.
Idet jeg ubetinget tiltræder Professor Storms Mening,
- ↑ Danmarks gamle Folkeviser, udg. af S. Grundtvig, III. S. 308 (cfr. S. Bugges Bemærkninger sammesteds S. 924). I en Variant hedder Haakon ikke hellig, men »helled«.
- ↑ Norsk historisk Tidsskrift, IV. S. 454–477.
- ↑
Haakon V.
|
Ingeborg * (2) Knut Porse
|
Birgitta * Jon Hafthorssøn.
|
Haakon Jonssøn († 1392).
