af Oslo, en Mand, om hvem der ikke vides stort mere, end at han døde i Begyndelsen af 1248. Han er sandsynligvis død i Tønsberg, hvor han begravedes i et lidet Capel i den 1810 nedbrudte St. Laurentii Kirke, »nederst i Kirken, ved den store Dør, paa venstre Haand, naar man gaar ud af Kirken«. Endnu i forrige Aarhundrede fandtes hans Grav i Capellet, og der fortaltes det Sagn, »at samme Herre skulde have lagt mange Forbandelser paa den, som understod sig at aabne hans Begravelse eller at begrave nogen der«.[1] Et saadant Sagn taler i det mindste ikke imod, at vi her turde have vor hellige Thorkell.
I det fjortende Aarhundrede omtales en Kannik i Throndhjem, Sira Arne med Tilnavnet sanctus, uden at nærmere Oplysning herom haves. Han bar dette Tilnavn allerede i levende Live. Erkebiskop Arne Vade betænkte ham i sit Testamente (1349), og Sira Arne sees at være død 1382.[2]
Endelig forekommer i Begyndelsen af det følgende Aarhundrede i det samme Domcapitel en Erkedegn »Sanctus Nicolaus«, om hvem heller intet videre er bekjendt. Han skjænkede 1408 en Klokke til Throndenes Kirke, der omstøbtes 1744, og i hvis Indskrift han nævnes som Giver og hellig.[3]
- ↑ J. Müller, Beskr. over Tønsberg, Kbhvn. 1771, 4to, S. 83.
- ↑ Dipl. Norv. V. S. 166 og 251, II. S. 369.
- ↑ Indskriften lød: »Sancta Elisabetha vocor, Sanctus Nicolaus, Archidegn in Drontheim, me dedit, mester Danchert in Amsterdam me fecit anno MCCCCVIII«. (Anonym Beskrivelse over Nordland, dateret 7de Septbr. 1744, i Throndhj. Vidensk. Selsk. Bibliothek. Mscr. No. 88 Fol.).
