Skrin har staaet i en norsk Kirke, beviser ganske vist ikke, at han har været en norsk Helgen, men kun at der hos os har existeret Reliqvier af ham, thi den engelske Svithun havde, som bekjendt, sit Skrin i den til ham viede Domkirke i Stavanger, og her kan saaledes godt tænkes paa St. Bernhard af Clairvaux. Men man har virkelig ogsaa i den norske Kirkehistorie en Bernhard, hvorom der her kunde blive Tale. Dette er den ovenfor (S. 159) nævnte Bernhard (Bjarnvarðr eller Bjarnharðr hinn Saxlendski), der kom til Norge fra Tydskland under Magnus den Gode, men, da han ikke kunde forliges med Harald Haarderaade, forlod Landet og drog til Island, hvorfra han dog tilsidst efter et mangeaarigt Ophold kom tilbage. Paa Island indviede han mange Ting, ved hvilke der siden skal have fundet Mirakler Sted, og han troedes derfor at være hellig.[1] At det skulde være denne Bernhard, hvis skrin fandtes i Nidaros, vover jeg naturligvis kun at fremsætte som en Gjetning, og det saameget mere, som den Omstændighed, at Bernhard ved sin Hjemkomst blev Biskop i Selja (siden i Bergen), maa tale imod Sandsynligheden af, at han skulde være skrinlagt i Nidaros.
I Almanakker og Fortegnelser over Helgendage opføres ogsaa, uvist med hvilken Hjemmel, en St. Thorkell (Thorkillus), hvis Dag skal have været 12te November.[2] Hvem denne Helgen monne være, er mig ganske ubekjendt, ligesom jeg heller ikke med Vished tør paastaa, at det har været en norsk Mand. Den eneste, paa hvem jeg har kunnet gjette, er Biskop Thorkell
