Provincial-Concilium i Nidaros 1229 blev erklæret for en Helgen af sin femte Eftermand Thore.[1]
Hierarchiet gik imidlertid videre og vilde have Eystein (St. Augustinus) canoniseret af Paven, som i det tolvte Aarhundrede havde forbeholdt sig Eneret til at meddele den Art Hellighed, der berettigede til formelig Dyrkelse i hele den catholske Kirke. Forhandlingerne med Curien vare i Gang 1241, da Pave Gregor IX. befalede Abbederne af Tuterøen og Nidarholm samt Dominicanerordenens Prior at undersøge den formentlige Helliges Liv og de ham tillagte Mirakler og indberette Udfaldet til Rom. Det heder i Pavebrevet,[2] at Erkebispen af Nidaros (Sigurd Endridessøn) og hans Suffraganbiskopper samt Kong Haakon vare de, der havde anmodet Gregor om at canonisere Eystein. At Kong Haakon skal have deltaget i en saadan Henvendelse, er vistnok i og for sig høist besynderligt, da Eystein netop havde været den vigtigste Bærer, ja Begrunder af en Politik, der havde været ligefrem fiendtlig mod Sverre og hans hele Æt, saavelsom mod Kongedømmets Interesser i Almindelighed, men kan dog forklares som en Indrømmelse af Haakon til hans Geistlighed netop under de daværende Omstændigheder. Sagen har aabenbart været den, at Haakon ivrig attraaede at blive kronet,[3] og at det norske Hierarchi kunde fordre sin Imødekommen i dette Punkt høit betalt, da Haakon var uægte født og altsaa tiltrængte Dispensation fra den canoniske Rets Bestemmelser. Kongen fandt sig ogsaa
