Geistlige Helgener. Erkebiskopperne Eystein og Jon. Biskop Thorfinn
af Hamar. De tvivlsomme Helgener, Bernhard, Thorkel, Arne og
Nicolaus.
Ethvert Lands Helgenhistorie pleier at fremvise geistlige Helgener, og det som oftest mellem de ældste i Rækken. At dette ikke finder Sted i Norge, er vistnok en Følge af den overveiende Andel i Omvendelsesværket, der hos os skyldes Kongerne. Først senere, da der efter Christendommens Befæstelse begyndte en lang og mærkelig Kamp mellem Kongemagten og Hierarchiet,[1] forsøgte det sidste at styrke sin Stilling ved at give sin mest fremragende Høvding Hellighedens Nimbus.
Denne Høvding var Erkebiskop Eystein († 1188). Hans Helgenhistorie har en eiendommelig Interesse, fordi der om den har været ført en Kamp mellem Kongerne og Geistligheden, en Strid, der aabenbart har en politisk Baggrund.
Naar Rygtet om Eysteins Hellighed først er opstaaet, vide vi ikke, men erfare kun, at han ved et
- ↑ Ph. Zorn, Staat und Kirche in Norwegen, München 1875.
