ved hvilket sidste der var et Kildevæld, der samlede syge Pilegrime hver St. Hans Aften lige ned i forrige Aarhundrede.[1] I Throndhjems Domkirke havde han et Alter.
Halvards Dag var 15de Mai, og denne var en af den norske Kirkes store Festdage. For Bønderne var Dagen en Mærkedag, og det hed blandt dem:
Du skal Hø til Halvardi have,
Uden dine Heste skal den bare Jord gnave.[2]
Der har existeret en Saga om Halvard, hvilken imidlertid er tabt paa to smaa Brudstykker nær, nemlig Begyndelsen og Enden. Hans Legende foreligger nu i sin udførligste Form i et Haandskrift i Utrecht, der er meddelt i Acta Sanctorum, i hvilken store Samling Halvard saaledes har fundet Plads;[3] i en mindre fuldstændig Skikkelse findes den i det throndhjemske Breviarium. I dette og i det throndhjemske Missale findes det ved hans Fest brugelige Officium samt Lectiones,[4] hvorimod nogen Hymne til hans Ære ikke kjendes.
At Navnet Halvor er eller har været et af de hyppigste i det søndenfjeldske Norge, tør hænge sammen med Halvardsdyrkelsen. Forøvrigt bevarer Christiania endnu et Minde om denne Helgen. Han var nemlig Oslo Bys Patron, og denne Bys Segl forestillede derfor med Hentydning til Legenden Halvard siddende med Pile i den ene Haand, en Møllesten i den anden og med en Kvinde ved sine Fødder. Ved Byens Flytning
