De islandske Annaler[1] henføre Halvards Død til
Aaret 1043, altsaa til Magnus den godes Regjeringstid,
men oplyse ikke, naar der begyndte at vise sig Mirakler
med hans Lig og hans Hellighed blev anerkjendt.
Halvards Frænde Kong Harald Haarderaade anlagde faa Aar efter, at han havde overtaget Regjeringen, Staden Oslo, og omtrent samtidig har man ment at Halvard er bleven skrinlagt i den nye Stad,[2] og i ethvert Fald har Halvards Hellighed været en Kjendsgjerning dengang, da Adam af Bremen skrev sit Værk efter Meddelelser af Kong Sven Estridssøn. Adam omtaler, at der ved Halvards Hvilested fandt talrige Helbredelsesmirakler Sted, men har kun et dunkelt Kjendskab til hans Legende. »Han blev dræbt«, siger han, »af Venner, idet han beskyttede en Uven«.[3]
Maaden, hvorpaa Halvard er bleven erklæret hellig, er ubekjendt, og ligesaalidt vide vi, efter hvis Foranstaltning det er skeet. Der har været paastaaet, at Harald Haarderaade skulde have forbundet politiske Hensigter med sin Frændes Skrinlægning, at det har været Kongen om at gjøre at styrke den norske Stats og Kirkes Uafhængighed ligeoverfor mulige danske Erobringsplaner og Anmasselser ved at give Viken, der længe havde været betragtet som Danmark tilhørende, en national norsk Helgen.[4] Dette er maaske skarpsindigt nok, men
- ↑ Isl. Ann. p. 42. Píning ens helga Hallvarðs.
- ↑ P. A. Munch i Norsk Tidsskr. for Videnskab og Literatur, udg. af Chr. Lange. V. (1851–1852) S. 22, N. F. Hist. II. S. 197–198.
- ↑ »Alfwardus quidam inter Nortmannos sancta conversatione diu latenter vivens, abscondi non poterat. Ille igitur dum protexit inimicum, occisus est ab amicis. Ad requietionis locum magna hodieque sanitatum miracula populis declarantur.« Adam. Brem. III. 53.
- ↑ P. A. Munch, l. c.
