oppe i Fjeldet ved Hellerne.[1] Der paavistes ogsaa en St. Sunnivas Kilde.
Sunnivas og hendes Følges Helgendag var 8de Juli (festum Sanctorum in Selia, Seljumannamessa). Disse Hellige anerkjendtes vel over det hele Land, men dyrkedes dog vistnok særlig som Localhelgener for Bergens Stift. Af Kirker til hendes Ære omtales ikke mange, nemlig foruden Capellet paa Selja kun en Kirke i Bergen[2] og en anden i Thjødling,[3] hvortil kom Altre i forskjellige andre Kirker, først og fremst naturligvis i Bergens Kathedralkirke med Præbende,[4] en Præbende i Throndhjems Domkirke[5] o. s. v. At imidlertid adskillige Kirker paa Vestlandet, hvis Dedication nu ikke kjendes, have været hende indviede, er utvivlsomt. En Stue i Kongsgaarden i Bergen omtales 1181 under Navn af Sunnivastuen.[6]
Udenfor Norge forekomme ogsaa enkelte Spor til Sunnivas Dyrkelse. Saaledes fandtes Reliqvier af hende eller hendes Følge i Frue Kirke i Kjøbenhavn, hos Minoriterne i Roskilde og i Lunds Domkirke.[7] I Sverige og Finland maa hun have været dyrket, eftersom hendes Officium har fundet Plads i det Aaboske Missale.[8]
- ↑ Chr. Lange, De norske Klostres Historie, 2. Udg., S. 344 fgg. Om Levningerne af Klostret se de af Lange citerede Kilder samt fornemmelig O. Krefting, Selje Klosterlevninger, Chra. 1868, 4to, hvor tillige Odd Munks Beretning i hans Saga om Olaf Tryggvessøn om »fem Kirker« paa Øen nærmere undersøges.
- ↑ N. Nicolaysen, Norske Fornlevninger. S. 416.
- ↑ Dipl. Norv. V. S. 595.
- ↑ Ramus, Norges Beskrivelse, S. 154.
- ↑ Schøning, Domk. Beskr. S. 238.
- ↑ Sverres Saga, cap. 64.
- ↑ Scr. Rer. Dan. VIII. p. 266, 305, 405
- ↑ Scr. Rer. Dan. IV. p. 21.
