ligesom ogsaa er Tilfældet med Navne paa Sunn-, om end ikke udelukkende.
Af Navnet Sunneva sluttes, at Legenden om hende er bleven overført fra Nordtydskland, og at dens oprindelige Hjem er hos frankisktalende Folk. Navnet Sunneva fører os altsaa til den tydske Stamme, hos hvem Sagnet om Ursula med hendes ægte frankiske Navn er blevet til. Men hvorledes er denne nordtydske Legende bleven fæstet til en norsk Udø?
Til A. D. Jørgensens (ovenfor anførte) Formodning kan Prof. Bugge ikke slutte sig. Det synes lidet troligt, at Olaf Tryggvessøn ved de Seljemænd, hvis Ben han lod skrinlægge, skulde have forstaaet ganske andre Helgener end de, der nogle Menneskealdre senere mentes ved dette Navn. Thi naar Helgenerne først anerkjendtes af Kongen, maatte geistlige Mænd til denne Forherligelse knytte en saa at sige officiel legendarisk Fremstilling af de Afdødes Fortjenesten og i den følgende Tid maatte denne Fremstilling bevares og stadig holdes frem af Geistligheden. Den oprindelige Legende kunde da vistnok udpyntes, men den kunde ikke let forandres saa fuldstændig, at de oprindelige Helgener bleve ombyttede med nye.
Prof. Bugge finder det ikke engang sandsynligt at søge Grunden til, at Sunniva-Legenden, der er en Form af den nordtydske Ursula-Legende, er bleven fæstet til selja og Kinn, deri, at der paa disse Øer havde holdt sig Sagn om, at irske Paper havde boet der. Ved denne Opfatning skulde man dog vente, at der i Sunniva-Sagnet skulde paapeges enkelte Træk, som hørte hjemme i det formentlige Sagn om de irske Munke paa Øerne. Men dette er ikke Tilfældet. Tvertimod kunne alle de Led,
