men er i ethvert Fald ikke usandsynligt. En stor Del af Scholierne hidrører aabenbart fra Adam selv,[1] dette og det følgende (142) ere mellem disse. Selve vort Scholies Indhold, der omtaler Olaf (hvorved naturligvis menes Olaf den hellige), hans Søn Magnus og »ugudelige« Broder Harald, men ingen senere Konger, gjør det ogsaa rimeligt, at det er Adam selv, der taler. Kan man saaledes, hvad der neppe er tvivlsomt, antage Scholiet for tilhørende det ellevte Aarhundrede, da lider den omtalte Paastand om, at Cølns Geistlighed i det tolvte Aarhundrede skulde have tilføiet Beretningen om, at Jomfruerne havde andre Ledsagere, et stærkt Stød. Men den, som forfegter denne Paastand, Professor Oskar Schade, har ogsaa overseet hint Scholie hos Adam, og det uagtet han paa et andet Sted citerer den gamle bremiske Forfatter.
Ogsaa i senere Tider har Ligheden mellem vore to foreliggende Legender paatrængt sig de Lærde. Saaledes f. Ex. har den svenske Historieskriver Johannes Messenius, af hvis Ord man ikke ret kan se, om han kjender Scholiet hos Adam, skjønt dette er høist sandsynligt, ligefrem gjort Sunniva til en af de ellevetusinde, ja endog til »den fornemste af Jomfruerne næst efter Ursula«, og derfor udenvidere henført Sunniva til det fjerde Aarhundrede, ligesom han slaar hendes Ledsagere sammen med de hellige Syvsovere.[2] Frederik Münter, der hverken synes at kjende Scholiet eller Messenius, har af sig selv seet, at Sunniva-Sagnet sandsynligvis kun er en af de mange Aflæggere af Sagnet om de
