men som antages at være en udenlandsk Mesters Arbeide.[1]
Her er imidlertid ikke Stedet til at dvæle ved Ursula-Sagnet i sig selv, og det skal derfor kun paapeges, at dette og Sunniva-Sagnet aabenbart ere hinanden ganske paafaldende lige. Baade Ursula og Sunniva ere fromme christelige Kongedøtre, der ville leve i jomfruelig Stand; begge trues af mægtige hedenske Beilere, begge flygte med talrigt Følge over Havet, lide tilsidst Martyrdøden med alle sine langt borte fra Hjemmet og erkjendes siden som hellige. At Ursulas Hjem er England, Sunnivas Irland, er i og for sig en ubetydelig Forskjel, allerhelst naar man betænker den i Middelalderen almindelige geographiske Begrebsforvirring, for hvilken Forvexlingen af to Nabolande Intet vil sige; men hertil kommer endog, at en variant af Ursula-Legenden gjør hendes Fader[2] til Konge i »det skotske Britannien«,[3] og at latinske Forfattere i den tidligere Middelalder ved Scotia stundom forstaa Irland.[4] Heller ikke kan lægges megen Vegt paa, at Ursulas Følge er lutter jomfruer, medens Sunniva ogsaa ledsages af Mænd, og til Overflod har ogsaa her Ursula-Sagnet Varianter, ifølge hvilke der i hendes Følge foruden Jomfruer ogsaa var Personer af alle Aldre og af begge Kjøn. At dette kun skulde være et senere Tillæg fra det tolvte Aarhundrede, opdigtet af
- ↑ L. Dietrichson, Den norske Træskjærerkunst. S. 61–63.
- ↑ Dennes Navn Deonotus er aabenbart intet Navn, men kun en Form for vort »N. N.«, thi i Legender betegnes almindelig ubekjendte Fromme som »de, hvem Gud kjender«, eller hvis »Navne staa i Livsens Bog«. Senere har Kongen faaet Navnet Maurus.
- ↑ Schade, l. c. S. 47.
- ↑ Zeuss, Die Deutschen und die Nachbarstämme, S. 568.
