Gud om Befrielse for sit Land, og medens hun engang udmattet var falden i Søvn, viste Gud sig for hende i et Syn og aabenbarede hende hendes fremtidige Skjebne, Antallet af hendes hellige Søstre og den Martyrdød, hun engang skulde lide. Om Morgenen derefter gik hun til sin Fader med et fornøiet Ansigt, trøstede ham og fortalte ham, at Herren havde sagt hende, at han og den unge Mand, der begjærede hende tilægte, skulde udvælge ti Jomfruer, udmærkede ved Adel og Skjønhed, og dertil tusinde Jomfruer for hende og hver af de ti, endvidere udruste 11 skibe og forunde hende og disse hendes Søstre 3 Aars Frist, hvorefter Guds Vilje skulde ske. Dette tilstodes hende; ogsaa ved den hedenske Konges Hof blev der nu stor Jubel, og Sønnen forlangte ivrig at døbes. Jomfruerne udvalgtes, skibene rustedes, og de ellevetusinde Piger gik ombord og begyndte sine Øvelser under Folkets store Jubel. Saaledes hengik de tre Aar, og Bryllupsdagen nærmede sig. Ursula blev nu bange og bad sine Søstre, at de skulde banke endnu stærkere paa den guddommelige Barmhjertigheds Dør, og formanede dem til ikke at tabe Kydskhedens Rustning. Alle brast i Graad og bade til Gud for deres Dronnings Kydskhed, og Herren hørte deres Bøn. Han lod en Vind blæse op, der vedblev en Dag og en Nat, og de elleve Skibe kom lykkelig til Havnen Tile. Ved Strandbredden istemte de jublende sin Brudesang, der steg op til Herren Zebaoths Øren, og derpaa gik de den anden Morgen atter ombord og seilede op ad Rhinen til Germaniens Moderstad Cøln, hvor nu deres Ben hvile i Fred. Der viste sig for Ursula i en Drøm en Mand, der aabenbarede hende, at hun skulde drage videre til Rom, gjøre sine Bønner der
