fandtes Sunnivas Legeme helt og uskadt, hvilket omsider blev skrinlagt i det Naadens Aar 996. Efter lang Tids Forløb flyttede Biskop Paul af Bergen den hellige Sunnivas Levninger til denne Stad, i hvis Kathedralkirke de bleve skrinlagte til Guds Ære den 7de September 1170.«[1]
Odd Munks Saga om Olaf Tryggvessøn meddeler Legenden omtrent paa samme Maade. Her nævnes ikke Keiser Otto I.’s Regjering som Tidsbestemmelse, en Omstændighed, der, som vi nedenfor skulle se, ikke er aldeles uvæsentlig for Kritiken af Legenden. Derimod nævnes en Broder af Sunniva, Albanus, som den fornemste Mand i det irske Reiseselskab, der forøvrigt bestaar af »Venner og Tjenestemænd, Karlfolk og Koner«. Noget Angreb af Hedningerne før Bosættelsen paa Øerne omtales ikke, ligesaalidt som at noget Uveir i Søen splittede skibene ad. Overhovedet omtales i denne Saga ikke noget Ophold af Hellige paa Kinn, men kun at Følget er »dyrket der paa samme Maade«. Endelig er det hos Odd ikke to Kjøbmænd, som bringe Olaf Tryggvessøn den første Underretning om Miraklerne paa Selja, men derimod to ansete Mænd eller Storbønder fra Fjordene, der navngives Thord Egileifssøn og Thord Jorunssøn, med hvilke udentvivl maa være ment de to samme Personer, der paa et tidligere Sted i den samme Saga kaldes Thord Ingileifssøn og Thord Eigileifssøn, og om hvem det der fortælles, at de ikke vilde svige Kong Olafs Fader Tryggve.[2]
