ling, vi se Klipperne og den lede Trold »med Negle som Bukkehorn, og hvis Kløer vare slemme at se til«, i Færd med at drage Skibet »i Bjerget ind«, idet han tager »Snekken om Horn og Stavn«, men strax »synker han i Klippen ned«, »saa dybt over begge sine Knæ«. Troldkvinden er her en fagerlokket Havfru, som hjelper sin Mage at dreie Skibets Ror. Dette Billede er det eneste hidtil opdagede Kalkmaleri i danske Kirker, hvis Emne er hentet fra et nordisk Sagn.
Allerede Vallensbæk-Maleriet viser sig at tilhøre en Tid, da deslige Fremstillinger havde begyndt at tabe det gamle, strenge og alvorlige Præg, og navnlig fortjener den søsyge Kriger at bemærkes. Lignende Træk gjenfindes tildels i svenske Fremstillinger af samme Emne. Af saadanne kjendes mindst tre, nemlig i Kirkerne i Floda i Södermannland, i Tegelsmora i Upland og i Kumbla i Vermeland, hvilke alle tre ligeledes fremstille Seiladsen og Troldekampen. Disse svenske Malerier antages for yngre end Vallensbæk-Maleriet, og dette er renere og smukkere end de svenske Maleres.[1]
Maleriet i Floda har særegen Interesse, fordi en, rigtignok meget utydelig, Indskrift angiver, at det ikke skal være den hellige Olaf, men derimod den hellige Erik, hvis Seilads her forestilles. Alle de sædvanlige Olafsattributer ere imidlertid tilstede, og det kan derfor neppe være tvivlsomt, at denne Indskrift kun beror paa en Navneforvexling. Men selv denne er mærkelig, fordi den yderligere bestyrker, hvad vi ovenfor (S. 49) har anført om den inderlige Forbindelse, som stedse fandt Sted mellem disse to Helgeners Dyrkelse i Sverige.
- ↑ Dr. Henry Petersens nysnævnte Afhandling i Folkekalender for Danmark, 1871, S. 128–131, hvor samtlige tre Billedet findes gjengivne.
