Olaf havde i dette Land vundet en Plads, hvorfra Erik ikke helt kunde fortrænge ham. De to Helgener bleve ligesom Sveriges Dioskurer, og selv om Indskriften virkelig var mere end en Feiltagelse, vilde den ikke bevise andet, end at Olafs Bedrifter stundom overførtes paa hans Broderhelgen Erik.[1]
Fra Unionstiden har man ogsaa danske Billeder af Olaf og Knud Konge i Forening. Dette staar vistnok i Forbindelse dermed, at man dengang betragtede disse Konger eller alle tre Nordens Kongehelgener tilsammen som fælles Patroner for de dengang forenede Riger. Man erindre saaledes, at nordiske Riddere i hin Tid ved Ridderslaget aflagde Ed med Paakaldelse af alle tre Helgener, der ogsaa ved andre Leiligheder kaldes »de tre Patroner«.[2] I Kirken i Kirke-Helsinge i Løve Herred vil man paa Døbefunten, der er af Sten, finde en Figur udhugget paa hver af dennes otte Sider. Hver anden er et fabelagtigt Dyr, hveranden en Menneskefigur i Brystbillede, nemlig: 1. en kronet Figur med Hellebarde (St. Olaf), 2. en lignende med oprakte Hænder (Knud Konge), 3. Figur med stor Nogle i høire,
- ↑ Det er derfor paafaldende, naar Dr. H. Hildebrand i Ny Illustrerad Tidning, B. XIV. S. 338 (19de October 1878) bemærker: »Konung Olof åtnjöt väl i Sverige ett mycket stort anseende, men man synes icke kunna antaga, att han skulle så godt som hafva trängt ut minnet om den svenska konung Erik.« Tingen er den, at det ikke er Olaf, der har fortrængt Erik, men Erik, der (tildels) har fortrængt Olaf, hvis Dyrkelse i Sverige allerede var noksom grundfæstet inden Eriks Død og Optagelse blandt Helgenerne.
- ↑ Saaledes ved det store Ridderslag, der ledsagede Christopher af Bayerns danske Kroning i Ribe 1443. F. Nannestad, Diss. de Mariolatria, Hafn. 1742, 4to, p. 41. Allen. De tre nord. Rigers Hist. IV. 1. S. 168.
