Side:Norske helegener.djvu/134

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Liget af en Kande. Endnu fire andre Geistlige sees, af hvilke den ene holder en opslagen Bog, en anden en Bispestav. Rammen er malet med Efterligninger af indfattede Stene.[1]

En smuk Afbildning af Stiklestadkampen med alle de ved Kongens Drab medvirkende Personer forekommer ogsaa som Initialfigur i Haandskriftet af Flatøbogen. Dette er mærkeligt, thi vel er Olaf ofte afbildet i de islandske Haandskrifter, navnlig i den nysnævnte Flatøbog samt i forskjelige codices af Jonsbogen, men almindeligvis ere disse Aftegninger kun enkelte Figurer.[2]

Afbildningerne af St. Olafs seilads og Kamp med Troldene slutte sig til den af Viserne om ham, der behandler dette Sagn, men minder dog ogsaa om det Sagn om hans Kamp med Havfruen, der er bevaret i Sagaerne.

Til de mærkeligste Kunstverker i denne Henseende hører først og fremst det enestaaende Kalkmaleri, som indtil for faa Aar siden fandtes i Vallensbæk Kirke (to geogr. Mile i Vest for Kjøbenhavn), og som en kyndig Archæolog af Hensyn til Costumet henfører til Dronning Margretes eller Erik af Pommerns Tid.[3] Vi se her Hellig-Olaf med sit røde Skjæg og med sin Øxe »Hel« i Haanden staaende i Løftingen paa sit Skib »Oxen«, vi se det skride mod de rullende Bølger og den stærke Søgang, der synes billedlig udtrykt ved den søsyge Kriger, som bøier sig udover Skibets Ræ-

  1. I. Undset. Norske Oldsager i fremmede Musæer, Chra. 1878, 4to, S. 57–58.
  2. Meddelelse fra Dr. Henry Petersen.
  3. Dr. Henry Petersen i Folkekalender for Danmark, 1871, S. 122 fgg., hvor Billedet er gjengivet. Den følgende Beskrivelse er laant fra Dr. Petersens Afhandling.