Rigsæb1et, om hans kronede Hoved er en Glorie, og han er iført en blaa skindforet Kappe. Ved Kongens Side er i et Baand over Tavlen anbragt de fire Evangelisters Symboler. I øverste Felt tilvenstre sees St. Olafs Drøm. Fra Jorden til Himlen gaar en Stige, og ved dens øverste Ende er Christus fremstillet i Skyerne, vinkende den slumrende Konge til sig.[1] I Feltet nederst tilvenstre er Kongen fremstillet tilhest, rustet til Kamp. Han vender sig halvt om og giver en Præst en fyldt Pung, hvorved aabenbart sigtes til Fortællingen om, at Olaf før Slaget ved Stiklestad gav, rigtignok ikke en Præst, men en Bonde, Penge til at lade holde Sjælemesser for de af hans Fiender, som maatte falde i den forestaaende Kamp.[2] I Feltet nederst tilhøire er fremstillet Kongens Fald i Slaget. Han er allerede segnet til Jorden, har kastet Skjoldet fra sig og modtager nu de dræbende Saar, Øxehugget i høire Knæ, spydstik i Brystet og Sværdhug i venstre skulder oppe ved Halsen. Thore Hund er kjendelig ved sin Kofte af Rensdyrskind. Bag Kongen sees flere Krigere i Kamp. Fra Olafs Hoved udgaar et Baand, bestemt til at bære en Indskrift af hans sidste Ord; lignende Baand sees ogsaa ved de foregaaende Felter, ved det første udgaaende fra Christus, ved det andet fra Olaf. I Feltet øverst tilhøire er fremstillet Skrinlægningen. Hovedet hviler paa en rigt udsyet Pude, de tre blodige saar sees, Haaret og skjægget synes at være voxet efter hans Død i forrige Felt. En Biskop stænker Liget med Vievandskosten, og en anden Geistlig øser en Vædske ud over
