stederne været drevet ikke saa liden Handel med saadanne Billeder.
Enkeltstaaende Afbildninger, Figurer og Smaabilleder forekom nemlig hyppigt af alle mere betydelige Helgener, og de Kalkmalerier, Altermalerier og udskaarne Fremstillinger af Olaf, som ere bevarede fra Middelalderen, savne derfor ikke Sidestykker for de øvrige Helgeners Vedkommende. Men hvor det gjelder større Compositioner, indtager Olaf en aldeles fremragende og enestaaende Plads i den nordiske Kunst. Hans Liv og de Sagn, som knyttede sig til dette, vare nemlig ganske anderledes rige paa kunstneriske Motiver end f. Ex. Knud Konges og St. Eriks, i Sammenligning med hans, helt tarvelige Legender. Hvor Nordens Kunstnere ikke tyede til Bibelen selv eller til fremmede Helgensagn, var det St. Olaf, af hvis sublime Historie de hentede sine kjæreste Sujetter.[1]
Disse større Fremstillinger behandle i Regelen enten Olafs Lidelse og Død eller hans vidunderlige Seilads og Kamp med Troldene, stundom begge i Forening. Vi ville omtale nogle af de vigtigste blandt disse Billeder. Et af de berømteste er en Antependiumstavle af Gran- eller Furutræ, som 1591 fra »Throndhjems Kirke«, hvorved ikke kan forstaaes nogen anden end Domkirken, bortførtes til Kunstkammeret i Kjøbenhavn og nu befinder sig i Museet for nordiske Oldsager sammesteds. Den er 1,08 M. høi og 0,95 M. bred og indeholder Oliemalerier paa Kridtgrund. I Midten staar Olaf under en gotisk Bue og holder i høre Haand Øxen, i venstre
- ↑ Se Dr. Henry Petersen i Folkekalender for Danmark, 1871, S. 128.
tronorum«. Ol. Magni Hist. de gentibus Septentr., Romae 1555. p. 216.
