til Almuens store Forbitrelse.[1] Flere af denne Art Billeder ere aftrykte i Bøger. Blandt de sjeldnere af saadanne Aftryk kan nævnes et fra Liikis eller Oulfsby i Finland, hvilken Kirke var ham helliget, og hvis andet Navn vistnok ogsaa hidrører fra denne Omstændighed. Dette Billede, hvor Olaf fremstilles med Krone, Øxe, Rigsæble og Drage under Fødderne, er udførlig beskrevet i den Bog, hvori det er aftrykt.[2] Et aldeles lignende Billede vil man ogsaa finde meget smukt aftrykt i Hadorphs Udgave af den rimede svenske Olafssaga.
Foruden i Kirker anbragtes Olafsbilleder ogsaa paa Relikviegjemmer og andre Gjenstande i den private Andagts Tjeneste. Et saadant Relikviegjemme forsynet med Sølvkjæde, og altsaa vel bestemt til at bæres, og hjemmehørende i Vinje i Thelemarken, findes i Universitetets Samling.[3] Deslige Billeder af Olaf have udentvivl været meget stærkt udbredte. Forfærdigelsen af Helgenbilleder var nemlig ogsaa her i Norden en ikke altid ganske ubetydelig Industrigren og omtales udtrykkelig som saadan af en svensk Forfatter fra Catholicismens sidste Dage.[4] Navnlig har der udentvivl fra Valfarts-
- ↑ Follén, Strengnäs Stifts Herdaminne, Strengnäs 1817, II. S. 209–210.
- ↑ Joh. Tolpo, Diss. de S. Olavi N. R. pravo religionis zelo (praes. Mag. A. Scarin). Aboae 1728. 4to. Dette sjeldne Skrift er ikke uden Interesse for Olafshistorien.
- ↑ N. Nicolaysen, Norske Fornlevninger, S. 232. Et meget interessant norsk Relikviegjemme, der foruden af St. Olaf i sin Tid ogsaa har indeholdt Levninger af adskillige andre Helgener, deriblandt Knud Konge, Knud Hertug, Islændingen Thorlak af Skaalholt, Magnus jarl o. s. v., tilhørte i forrige Aarhundrede Biskop Hersleb og er afbildet i Danske Magazin III. S. 1, hvor man ogsaa vil finde lærerige Bemærkninger om Relikviegjemmerne i det Hele. Et andet findes afbildet i Worsaaes Nordiske oldsager, Fig. 510.
- ↑ »Qvaestus maximus est in imaginibus sanctorum, regni tutelarium pa-
