hvorhos han træder paa et Uhyre med kronet Menneskehoved. Omtrent paa lignende Maade fremstilles Helgenen paa nogle af Eriks Eftermands. Olaf Engelbrektssøns, Mynter, dog sidder han her paa Thronen under en Baldakin.[1]
Den samme Olafsfigur, som vi se paa hine Erkebispers Mynter, forekom ogsaa utallige Gange i udskaarne Træbilleder, hvoraf mange endnu ere bevarede. Troldet eller Dragen, hvorpaa Helgenen træder, er naturligvis et symbol paa det overvundne Hedenskab. Hyppig ere deslige Afbildninger anbragte paa Alterskabe, der i Regelen have været udførte i Udlandet efter Bestilling fra Norden.[2] Hans Attribut er her som oftest Øxen, den berømte »Hel«. I Røsts Kirkes Alterskab vil man saaledes finde St. Olaf med Hue paa Hovedet og Krone derover samt med Kalken i Haanden og den kronede Drage under Fødderne og paa hver Side af ham en Bispefigur med Stav.[3] Stundom findes Helgenen ogsaa afbildet paa Sølvsager, f. Ex. i Buksnæs Kirke paa Stetten af en Kalk, hvor han sees med Krone med vaiende Fjedre og langskaftet Øxe samt Kalk i Haanden og med den kronede Drage under Fødderne.[4] I Hammars Kirke i Nerike i Sverige fandtes i gamle Dage hans Træbillede anbragt ude paa Kirkegaarden, hvilket Almuen pleiede at tilbede, men allerede i Reformationsaarhundredet lod dog en Præst, Ericus Laurentii, hvis Mod i denne Anledning berømmes, Billedet borttage
