erhverve nye Stykker. Endnu i 1513 medbragte saaledes Biskop Hoskold af Stavanger, der i hint Aar indviedes i Rom, otte nye Relikvier til sin Domkirke. Man har en Fortegnelse af 1517 over denne Kirkes Helligdomme, der viser en stor Rigdom. Stavangers Domkirke besad saaledes en Linklud, dyppet i Christi Blod, et Stykke af den Sten, hvorpaa Frelseren havde svedet i Urtegaarden, Noget af Apostelen Paulus’s Albue, Levninger af den hellige Stephanus, af Evangelisten Marcus, af de 11000 Jomfruer, ja endog af Moses, ikke at tale om af den hellige Thomas (Becket) i Canterbury, af St. Svithun, hvem Kirken var viet, og af utallige Helgener forøvrigt.[1] Og dog forslaar dette Intet imod de endeløse Lister, der haves paa danske Kirkers Helligdomme. Fortegnelsen over saadanne i Frue Kirke i Kjøbenhavn optager syv, og Fortegnelsen over dem, der tilhørte Graabrødreklostret i Roeskilde, endog tolv trykte Foliosider.[2] Af de til Norge overførte Relikvier have enkelte været meget berømte, saaledes den Splint af Korset, som Sigurd Jorsalfarer bragte hjem, samt det Stykke af Christi Tornekrone, der var en Gave fra Kong Philip III. af Frankrige til Magnus Lagabøter og hjemførtes af Erkebiskop Jon Raude 1274. Den opbevaredes i det kongelige Kapel Apostelkirken i Bergen, og Dagen, paa hvilken den var bleven nedlagt her (9de Nov.), feiredes siden som en almindelig Festdag i Norge (festum coronae spinae).[3] I Throndhjem var den Dag (12te Sept.), da Herrens Blod kom til Staden, en særegen Festdag for Byen (fingrgulls-messudagr.)[4]
