Her som overalt i den katholske Christenhed har
Helgentroen i Aarhundreder havt en gjennemgribende
Betydning i det religiøse og folkelige Liv og øvet en
stor Indflydelse paa Sæderne. Enhver havde sin særlige
Helgen, hvem han paakaldte i sin Nød, og paa hvis
Hjelp han byggede sit Salighedshaab. Sjelden nævntes
Guds Navn i Bønner eller edelige Forsikringer uden med
Tilføielse af et Helgennavn, og i Enden af Breve vil man
gjerne paa samme Maade finde Ønsker som: »Dermed
Gud befalendes og Sanct Olaf Konge« eller lignende.
Den bekjendte Søhelt Søren Norby spurgte betegnende
nok, da han hørte om en Mands Redning fra overhængende
Livsfare: »Hvilken Helgen mon han har tjent?«
Enhver, endog den ringeste Kirke var forsynet med Relikvier.
I Alterne anbragtes der i en liden Fordybning
et Skrin, hvori disse opbevaredes. Endnu i vor Tid opdages
stundom saadanne Helgenrelikvier i ældre Kirker,
saaledes som f. Ex. i Stiklestads Kirke i Værdalen 1869.[1]
I de større og rigere Kirker, fornemmelig Kathedralkirkerne,
var Massen af Relikvier efterhaanden voxet til det
Utrolige, thi Biskopperne og Domherrerne satte en Ære
i at forøge dem og forsømte ikke paa sine Reiser at
- ↑ Her var Alterpladens Relikviegjemme korsformet og dækket med en indfældt Sten af anden Form. I Midtkvadratet af dette Kors fandtes en sammenfoldet liden Blyplade, og inde i denne laa, omviklet med Lærred, tre smaa Poser af en Fingertops Størrelse, indeholdende smaa Benstumper. Til hver af Poserne var som sædvanligt fæstet en liden Pergamentsstrimmel med Indskrifter i Minuskler, der angave, at her fandtes Ben af de Hellige paa Selje, af St. Ivo og St. Georg. (Aarsberetning fra Foreningen til norske Fortidsmindesmærkers Bevaring, 1870, S. 150). Om et lignende Fund af Relikvier i Sandsvers Kirke se N. Nicolaysen, Norske Fornlevninger, S. 168.
