tentrionalibus. Man vil ogsaa her finde omtalt St. Olafs Kampe med Troldene og disses Forvandling til Sten[1] og, som ovenfor anført, Sagnet om Olafs Død ved Snigmordere, kjøbte af Knut den mægtige,[2]2 og endelig fortæller Olaus, at der i Throndhjems Domkirke, saavelsom i andre Kirker, jevnlig findes Skind af hvide Bjørne og af Ulve, som Jægere skjænke dertil, for at der for deres Værdi kan kjøbes voxlys til Gudstjenesten.[3] Som bekjendt have gamle Bjørnehuder eller Levninger af saadanne indtil den senere Tid været at se i enkelte afsides Kirker.[4] Olaus Magnus’s Broder Johannes Magnus og den ældre Forfatter Ericus Olai († 1486), der selv havde Helgenry og maaske kan betragtes som Nordens yngste Helgen, yde neppe noget Udbytte for Olafs Historie. Større Betydning kan heller ikke tillægges den svenske Forfatter Johannes Vastovius, der 1622 som landflygtig Mand fra Warschau tilegnede Kong Sigismund III. af Polen sin Vitis Aquilonia, en Samling af svenske Helgeners Levnetsbeskrivelser, blandt hvilke han ogsaa har givet Olaf en Plads.[5] Som bigot Katholik interesserede nemlig Kong Sigismund sig varmt for de Helgener, der havde været dyrkede i hans Føde-
- ↑ Ol. Magni Hist. de gentibus Septentr., Romae 1555, Fol. p. 75.
- ↑ L. c. p. 275, 336. Naar Forfatteren som sin Kilde angiver Saxo, kan det dog neppe af dennes Historie udledes, at han har troet, at Knut har bestukket nogen til at dræbe Olaf, end sige snigmyrde ham, men vel til at betvinge ham (domestico bello opprimendum curavit, Saxo, ed. Müller, I. p. 520).
- ↑ L. c. p. 621.
- ↑ Saaledes f. Ex. i Hedals Kirke i Valders. Faye, Norske Folke-Sagn. 2. Udg. S. 133.
- ↑ Joh. Vastovii Gothi Vitis Aquilonia, ed. Er. Benzelius, Ups. 1708, 4to, p. 27–30.
