Han ware oss hull med sinne Böön.
Rycke oss med sik i Himmelriike Löön.
For Olafs Helgenhistorie har den neppe særlig Interesse, uden forsaavidt at den kjender og (S. 36–37) omtaler Olafs Kampe med Troldene:
Han kom i Uthbygd ther woore Trull
Med myckla ohyre the ware full.
En riikan Bonde monde hen gästa,
Hans kåra war det alldramästa,
Sagde: jak haffwer af trulldom myckla nöd,
Jak wäntar, at the warda min död.
Siden jak tok wiid Christna troo
Jak haffwer hafft hwaske liisa eller roo.
Olaf ther tha korssit giorde.
Trollen tha wägen tädan sporde,
En diefwol tog til at öpa
Nöduger skel jak hädan löpa.
Engin hafde mik kommit bort,
Hafde mik ey degre Olaf spordt.
Et Troll, som draap X män
Han giordit i Stena och stender än,
Flere Troll han och bortdref,
Siden folckit i friid blef.[1]
Af svenske Skrifter, der leilighedsvis omtale St.
Olaf, kan nævnes det store, vistnok i mange Henseender
upaalidelige, men dog ubetinget vigtige og indholdsrige
Verk af den landflygtige Prælat og titulære
Erkebiskop Olaus Magnus, Historia de gentibus Sep-
- ↑ Ikke uden al Interesse for Sprogforholdene paa Unionens Tid turde følgende Linier i denne svenske Rimkrønike om Olaf være:
Norges mål thet kan ey hwar,
Å swensko tala thes er jak war,
jag niuter ath en annar man,
Som Norges tunga tala kan.
