tigt Referat,[1] hvoraf sees, at de i Smagløshed og plumpe Opdigtelser ikke give det Lybekske Passionale det mindste efter. Da, som sagt, Legenda Sanctorum udkom 1485 og altsaa er trykt før end Passionalet, kunde man tro, at hin ogsaa var dettes Kilde. Jeg er dog tilbøielig til at tro det Omvendte, da det utrechtske Manuscript ordret har den samme Fortælling som Passionalet om, at Olaf paa Korset bad for den søfarende Kjøbmand, thi denne Invention røber dog utvivlsomt sin hanseatiske Oprindelse. Endnu haves en Samling af Legender om Olaf, der fandtes i Bodeck, et Kloster i Paderborns Stift. Denne stemmer i det Væsentlige med de nordiske Legender.[2]
Af danske Skrifter udenfor den geistlige Literatur kan nævnes Saxo. Han kjender dog kun meget lidet af Olafs Historie, og selv dette er unøiagtigt og tildels feilagtigt. Saxo omtaler og anerkjender vistnok Olafs Hellighed, men dvæler kun ganske kort derved.[3]
Paa svensk haves en rimet Fremstilling af Olafs Liv, der 1679 blev udgiven af Johan Hadorph under følgende Titel: »Sanct Olaffs Saga på Swenske Rim fordom öffwer 200 år sedan uthdragin af then gambla och vidtlyftige Norske sagan och har korteligare forfattat, uthskrifwin af ett gammalt msto archivi«. Denne Rimkrønike gaar til Olafs ophøielse til Helgen og hans Søn Magnus’s Thronbestigelse og hidrører rimeligvis fra det femtende Aarhundrede og i ethvert Fald fra den katholske Tid, da den ender med en Bøn til Helgenen:
