kunne bringe noget Udbytte for Olafs Helgenhistorie. Her skal kun gjøres opmærksom paa, at allerede Langebek har meddelt Bidrag i denne Retning fra Missale Aboense (1488), Miss. Hauniense samt Breviarum Scarense,[1] ligesom han ogsaa har aftrykt Arne Magnussens Afskrift af gamle haandskrevne svenske og islandske Missaler.[2] For kort Tid siden er ogsaa i det danske Geheimearchiv fundet nogle Lectioner om Olaf, der vare blevne brugte til Omslag om et gammelt Regnskab.[3]
Endelig maa af Legendebøger om Olaf nævnes en paa svensk affattet Samling af Jertegn, kaldet «Sagan om S. Olof, Norges Konung«.[4]
Af denne Art Kilder fra Lande udenfor Norden have vi allerede i det foregaaende Capitel omtalt det Lybekske Passionale. Meget nær beslægtede med dette ere tvende nederlandske Fremstillinger af Olafs Martyrium. Den ene af disse blev allerede 1485 trykt i en i Løwen udkommen Helgenbog, Legenda Sanctorum, og som dennes Kilde anføres igjen et Haandskrift, der i forrige Aarhundrede blev fremdraget fra Utrecht. Jeg kjender dem kun fra et, dog, som jeg antager, nøiag-
- ↑ Scr. Rer. Dan. III. p. 636–638 (her Varianter til den ovenfor aftrykte Hymne: Lux illuxit laetabunda), 543 og 539–642.
- ↑ Scr. Rer. Dan. II. p. 529 fgg. Ogsaa Breviarium Stregnense skal være af Interesse for Olafs Helgenhistorie, se Hadorphs Udg. af den svenske Olafssaga, Förespråket.
- ↑ Aarsberetninger fra det kgl. Geheimearchiv for 1875 (B. VI. H. 2, p. XXV), hvoraf sees, at en Afskrift er meddelt Prof. Dr. Gustav Storm, fra hvis Haand en ny Recension af disse Kilder maaske tør ventes.
- ↑ Trykt i G. Stephens’s Fornsvenskt Legendarium, II. Stockholm 1858, S. 859–880.
