mer de i danske Visesamlinger forekommende, af A. S. Vedel for første Gang udgivne to Viser, den ene om St. Olafs Kapreise med sin Broder Harald, den anden om hans Kamp med Troldene, hvilke begge tidligere ere omtalte, ligesom det ogsaa ovenfor er antydet som en Mulighed, at Draumekvædets Olaf kunde være Olaf den hellige.
Allerede i Olafsdyrkelsens ældre Periode og en rum Tid, førend Olafs egentlige Historie blev nedskreven af chronister og Sagamænd, blev der, vel helst paa Latin, optegnet Legender om ham, bestemte til oplæsning ved Gudstjenesten, saasom Fortællinger om hans Virksomhed til Christendommens Udbredelse og Befæstelse samt Beskrivelse af hans Martyrdød og af hans Mirakler. Saadanne geistlige Optegnelser have sandsynligvis allerede været til i det ellevte Aarhundrede[1] og gaves i ethvert Tilfælde, førend Theodoricus Monachus (mellem 1177 og 1179) forfattede sin Norges Krønike, thi denne Forfatter henviser udtrykkelig til saadanne Skrifter »af flere«.[2]
Disse ældste Legendebøger foreligge vistnok ikke mere i sin oprindeligste Skikkelse, men have dog afgivet Grundlaget til de Beretninger af samme Art, som ere blevne os bevarede. Disse ere dels norrøne, dels latinske.
Til første Klasse hører først den i en gammel norsk Homiliebog opbevarede Sermon med tilføiede Jertegn
