om Olaf,[1] de dermed meget nøie overensstemmende Legender i den kortere Olafssaga,[2] der paa Grund af sit Indhold og sin Aand af P. A. Munch er bleven benævnt den legendariske Saga. Det er i senere Tid godtgjort, at denne Sagas Forfatter er den islandske præst og Lovsigemand Styrme Kaaressøn med Tilnavnet Frode († 1245).[3] Dernæst kommer Snorres Fremstilling af Olafs Jertegn. Denne er en dobbelt, thi Snorre har ikke alene i sit store Verk, den saakaldte Heimskringla, bearbeidet ogsaa Olafs Historie, men er derhos ogsaa Forfatter af en af dette uafhængig Saga om denne Konge.[4] I begge disse Skrifter meddeler Snorre Olafsmirakler, men ordnede efter forskjellige Principer. I Heimskringla fortælles disse i de Kongers Sagaer, i hvis Regjeringstid de formentlig skulde have fundet Sted, i den særlige Olafssaga derimod forekomme de samlede. Snorres Behandling af Olafs Historie ansees, som bekjendt, i enhver Henseende som hans Mesterverk.[5] Hertil komme forskjellige mindre Sagastykker (þættir),[6] samt endelig en liden legendarisk Olafssaga, der først for kort Tid siden er bleven udgivet og ikke er uden Vigtighed.[7]
De latinske Beretninger om Olafs Helligdom og
- ↑ Gammel norsk Homiliebog, udg. uf C. R. Unger, Chra. 1854, S. 146–168.
- ↑ Olafssaga, udg. af Keyser og Unger, cap. 103–126.
- ↑ Gustav Storm, Snorre Sturlassøns Historieskrivning, S. 37 fgg. Om Styrme se R. Keysers Efterladte Skrifter, I. S. 459.
- ↑ Udg. af Munch og Unger, Chra. 1853.
- ↑ Gustav Storm, l. c. S. 7 og 150 fgg.
- ↑ Fornmanna Søgur, V. S. 155 fgg. Flatøbogen, II. S. 225 fgg.
- ↑ Udgivet af C. R. Unger i hans Samling Heilagra Manna Søgur (II. S. 158–182, cfr. Udgiverens Fortale, S. XX).
